Beskrivelse af chihuahua

Oprindelsesland: Mexico

Anvendelse:   Selskabshund.

Klassifikation:  FCI Gruppe 9 (Selskabshunde og dværghunde)

Sektion 6 (Chihuahueño).

Uden brugsprøve.

 

Historie: Chihuahua’en regnes for at være verdens mindste hunderace, og den bærer navnet på den største provins i Mexico (Chihuahua). Man mener, at disse hunde tidligere levede vildt, og at de under den toltekiske civilisation blev indfanget og tæmmet. Afbildninger af en dværghund, der kaldtes "Techichi" og levede i Tula, blev brugt som dekoration på byens arkitektur. Disse statuer ligner meget vore dages Chihuahua.

Helhedsindtryk: Hundens kropsform er kompakt. Meget væsentlige træk er, at dens hoved skal have æbleform, og at den bærer sin moderat lange hale meget højt, enten i en bue eller en halvcirkel med spidsen pegende mod lændepartiet.

 

Proportioner: Kropslængden er en smule større end skulderhøjden. Man ønsker dog en næsten kvadratisk krop, især hos hanner. En lidt længere krop er tilladt for tæver af hensyn til drægtigheden.

 

Temperament: Kvik og opmærksom, livlig og meget modig.

 

Hoved: Skalle : Godt hvælvet æblehoved (et karakteristisk træk for racen). Den foretrækkes uden fontanel, men en lille fontanel er tilladt.

 

Stop : Godt markeret, dybt og bredt, idet panden hvælver sig over næsepartiets basis.

Næse : Alle farver er tilladt. Den er moderat kort og peger en smule opefter.

Næseparti : Kort og med lige profil, bredt ved basis, aftagende mod spidsen.

Læber : Tørre og tæt sluttende.

Kinder : Kun let udviklede, meget tørre.

Kæber, bid : Saksebid eller tangbid. Overbid, underbid eller enhver anden fejlagtig stilling af over- eller underkæbe skal bedømmes strengt.

 

Øjne: Store og nærmest runde af form, meget udtryksfulde, ikke udstående, fuldkommen mørke. Lyse øjne er tilladt, men ikke ønsket.

 

Ører: Store, opretstående og vidt åbne. De er brede ved basis og bliver gradvis smallere mod den let rundede spids. I hvilestilling hælder de udefter i en vinkel på 45º

 

Hals: Overlinien er let buet.

Længde : Middellang.

Form : Kraftigere hos hanner end hos tæver.

Hud : Uden løs halshud. Hos den langhårede variant er det særdeles ønskeligt med en halskrave af længere pels.

 

Krop: Kompakt og velbygget.

Overlinie : Vandret.

Manke : Kun let markeret.

Ryg : Kort og fast.

Lænd : Meget muskuløs.

Kryds : Bredt og kraftigt, næsten fladt eller let faldende.

Bryst : Bred og dyb brystkasse med godt hvælvede ribben. Set forfra er den rummelig, men ikke overdrevet. Set fra siden når den ned til albuerne. Ikke tøndeformet.

Underlinie : Dannes af en tydeligt optrukken bug. En slap bug er tilladt, men uønsket.

 

Hale: Højt ansat, virker flad. Den er moderat lang, bred ved roden og gradvis aftagende mod spidsen. Halebæringen er et vigtigt, karakteristisk træk hos racen: Under bevægelsen bæres halen højt, enten i en bue eller i en halvcirkel med spidsen pegende mod lændepartiet, hvad der giver kroppen harmoni. Halen må aldrig bæres mellem benene eller oprullet lavere end ryglinien. Pelsen på halen afhænger af varianten og svarer til kroppens pels. Hos den langhårede variant danner halens pels en fane. I hvile bæres halen hængende med en let krog.

 

Forpart: Forbenene lige, med god længde. Set forfra ligger de i lige linie med albuerne. Set fra siden er de lodrette.

Skuldre : Tørre, med moderat muskulatur. God vinkel mellem skulderblad og overarm.

Albuer : Faste. De slutter godt til kroppen, hvad der sikrer en fri bevægelse.

Mellemhånd : Let skråtstillet, stærk og smidig.

 

Bagpart: Godt muskuløse bagben med lange knogler, lodrette og parallelle med god vinkling i hofte-, knæ- og haseled, i harmoni med forpartens vinkler.

Haser : Korte, med veludviklet akillessene. Set bagfra godt bredt stillede og lodrette.

 

Poter: Meget små og ovale, med godt adskilte, dog ikke spredte og flade tæer. Hverken hare- eller kattepoter. Kløerne er særlig godt krummede og moderat lange. Trædepuderne veludviklede og meget elastiske. Ulvekløer skal være fjernet, undtagen i lande, hvor dette indgreb er ulovligt ( bl. a. i Danmark).

 

Bevægelse: Skridtene er lange, fjedrende, energiske og aktive, med god rækkevidde fortil og godt fraskub fra bagparten. Set bagfra bevæges bagbenene næsten parallelt, således at bagpoterne træder direkte i forpoternes spor. Med stigende tempo har poterne tendens til gradvis at nærme sig bevægelsens midterlinie (single tracking). Bevægelsen forbliver fri og spændstig, uden synlig anstrengelse, med løftet hoved og fast ryg.

 

Hud: Blød og elastisk over hele kroppen.

 

Pels: Hårlag : Racen har to pelsvarianter:

Korthåret : Pelsen er kort og tætliggende over hele kroppen. Hvis der findes underuld, er pelsen noget længere. Sparsomt hårlag på struben og bugen tillades. Pelsen er lidt længere på halsen og halen, kort i ansigtet og på ørerne. Pelsen er blank og har en blød tekstur. Der tolereres ikke hårløse hunde.

Langhåret : Pelsen skal være fin og silkeagtig, glat eller let bølget. Der ønskes ikke for tyk underuld. Pelsen er længere og danner fjer / faner på ører og hals, bag på for- og bagben samt på poter og hale. Hunde med lang, bølgende "pelskjole" kan ikke accepteres.

 

Farve: Alle farver i alle nuancer og kombinationer er tilladt.

Del siden