Almen pleje

Pelspleje.
Der er ikke meget pelspleje på en chihuahua. Brug en god børste - bløde børster på den ene side til ansigtet og metal børster med dutter på den anden side. Hundene elsker som regel at blive masseret med børsten, så gør det evt. til en hyggeting foran tv'et. Der kan opstå filtre ved fanerne ved øret. De kan tages i opløbet. Nogen gange kan de pilles fra hinanden ved at tage en lille tot ad gangen. Andre gange kan en saks være nødvendigt.

Bad.

Brug hvalpeshampoo til din hvalp. Den er mild og kan også bruges til voksne hunde. Det er godt at vænne hunden til bad fra starten, så det ikke bliver et problem senere hen. Som voksen kan den bades efter behov. Væn den evt. til en føntørrer.

Negle/poter.
Som hvalp vokser neglene meget. Klip dem hver uge med en lille baby 3-i-1'er. Når hvalpen bliver større, bruges en rigtig negleklipper til hunde.

Skulle du klippe for meget af neglen, kan man få noget der hedder "klip stop", der stopper blødningen. Glemmer du at klippe neglene, kan neglen gro ind i trædepuderne, hvilket er meget smertefuldt. Husk at klippe vildtkloen. Dette gøres bedst med en stor 3-i-1'er.

Klip hårene mellem poterne, så der ikke sætter sig skidt og salt om vinteren. Om vinteren anbefales det desuden at beskytte poterne med voks. 

Tænder.
Væn hvalpen til at få børstet tænder. Børst dem jævnligt. Brug en mikro tandbørste til en start og skift til babytandbørste, når den bliver ældre. Brug endeligt en tandpasta beregnet til hunde, da de ikke tåler fluor som er i vores egen tandpasta.

Væn generelt hvalpen til at vise sine tænder, det hjælper dig selv og dyrlægen fremover. 

Falder mælketænderne ikke ud skal de fjernes ved dyrlægen, det kan være nødvendigt med en årlig tandrensning. 

Maven.
Husk en chihuahuas mavesæk er en lille en. Som hvalp på str. med en nød. Maven kan derfor ikke rumme alle de godbidder du gerne vil give den. Man kan derfor nemt overfodre en hvalp. Husk de godbidder du køber skal være naturlige uden farvestoffer. 

Giv ikke hvalpen menneskemad, der er ikke de ting i som den har brug for, og maven kan have svært ved at klarer det.

Får din hund for blød afføring kan man give lidt Zoolac. Får den akut diarré så giv den Canikur eller Prokolin+. Fortsætter det, så skal den faste et døgn, og efterfølgende skal den have skånekost - fx. udkogte (!) ris og kogt kylling. Bliver afføringen blodig så kontakt straks dyrlægen.

Analkirtler. 
Analkirtlerne kaldes også analsækkene og er 2 små kirtler, der findes hos hunde. I anatomien betegnes analkirtler også som duftkirtler, færtorganer eller hudkirtelorganer. Analkirtlerne er placeret på hver sin side af endetarmsåbningen mellem de indre- og de ydre ringmuskler.

Hos hunde udskiller analkirtlerne et ildelugtende sekret, som bruges til at markere territorier. Herudover anvender hundene også sekretet til at identificere og genkende hinanden.

Hvis ikke sekretet i analkirtlerne udtømmes, vil det ophobe sig og der kan udvikles såkaldt analsækbetændelse. Hunde der bor i lejligheder, får generelt oftere analsækbetændelse end hunde der bor i huse med mulighed for at løbe rundt i haven.

Lær hvordan du kan hjælpe hunde med at tømme dem hos dyrlægen. Husk at bruge papir - det stinker!

Kønsmodenhed.
Hvalpe bliver som oftest kønsmodne omkring 7-10 mdr. 

Tæver begynder at bløde og kan blive deprimerede og miste appetitten. I nogen tilfælde ses det, at de undgår kontakt med manden i huset. Det er som oftes kun den første gang, til de finder ud af, hvad der foregår. En tæve skal holdes fra hanhunde i minimum 3 uger. 
Der findes løbetidstrusser - men jeg vil anbefale hun selv lærer at holde sig ren. 

Hanner kan begynde at markere alle vegne. Tag det i opløbet - skæld ud! Der findes tissebælter til hanhunde. 

Flåter og flåtbeskyttelse.

Den mest almindelige flåt i Danmark er skovflåten (Ixodes ricinus). Flåten er ikke et insekt, men en blodsugende mide – en slags spindler som lever af blod fra f.eks. hunde og mennesker.

Skovflåten finder du i fugtige og skyggefulde miljøer, og fremfor alt i områder med halvhøjt græs og nær vand. Flåtens spyt er lokalbedøvende, så det er smertefrit at blive bidt af en flåt. Den tid som flåten sidder fastbidt, afhænger af hvilket livsstadie flåten befinder sig i. Flåten har fire livsstadier; æg, larve, nymfe og voksen. Det kræver et blodmåltid at gå fra larve til nymfe, og fra nymfe til voksen. Larverne suger blod i 3-5 dage, mens de voksne suger blod i en uge eller mere, hvis de får lov til at blive siddende.

Flåterne er aktive så snart temperaturen overstiger 5 grader. Ved en mild vinter begynder flåtsæsonen derfor i det tidlige forår og varer til langt ud på efteråret.

Jagthunde og hunde som bor på landet, udsættes ofte for flåter specielt i områder med meget vildt. Hunde der bor i byer kan dog også få flåter, hvis de luftes i parker, skove og i haver.

I flåtsæsonen bør du tjekke din hund - og dig selv - for flåter hver dag, hvis I færdes steder, hvor der er flåter. Hvis du finder en flåt, skal du fjerne den med det samme. Anvend en flåt-tang.

Der findes mange midler, der kan beskytte din hund mod flåter; f.eks. tyggetabletter, halsbånd og pipetter, der dryppes på huden. Nogle af midlerne har en langvarig effekt, mens andre har en kortere effekt. Nogle kan vaskes af, andre kan ikke, og det kan have betydning, hvis din hund svømmer eller vaskes ofte. De nyeste midler fås kun på recept, mens de ældre produkter også kan købes i håndkøb. Det er en god idé at rådføre sig med dyreklinikken om hvilken løsning, der passer bedst til din hund.

Flåter kan overføre sygdomme til både mennesker og dyr. Hunde kan typisk få borreliose og anaplasmose, mens mennesker typisk kan få bl.a. borreliose og TBE hjernebetændelse.

Lopper og loppebeskyttelse.

Lopper er et meget almindeligt og generende bekendtskab, der kan give anledning til allergi og hudproblemer. De voksne lopper lever på hunden, men størstedelen af loppebestanden (i form af æg, larver og pupper) lever i hundens omgivelser.

Der findes mange forskellige produkter til bekæmpelse af lopper på hunde, f.eks. tyggetabletter, halsbånd, produkter der dryppes på huden, spray og shampoo. Nogle af midlerne har en langvarig effekt, mens andre har en kortere effekt. Nogle kan vaskes af, andre kan ikke, og det kan have betydning, hvis din hund svømmer eller vaskes ofte. De nyeste midler fås kun på recept, mens de ældre produkter også kan købes i håndkøb. Det er en god idé at rådføre sig med dyreklinikken om hvilken løsning, der passer bedst til din hund.

Uanset hvilket produkt du vælger til loppebehandling af din hund, er det en god idé at supplere med hyppig støvsugning af hjemmet og vask af dyrets tæpper ved mindst 60 grader. Husk også tæpper i bilen, campingvognen - og dit eget sengetøj hvis hunden ligger i sengen.

Husk at behandle alle hunde og katte i husstanden mod lopper, og overhold nøje de angivne behandlingsintervaller for at undgå at de voksne lopper på ny får lejlighed til at forurene omgivelserne med nye loppeæg. Det vil trække loppeproblemet i langdrag.

Indvoldsorm.

Indvoldsorm kan inddeles i to hovedgrupper; rundorm og bændelorm. Blandt rundormene er spolormen den mest almindelige.

Rundormene smitter enten direkte fra hund til hund via æg og larver i hundeafføring, der spredes til omgivelserne, eller indirekte via byttedyr. Voksne hunde kan være en smittekilde, hvis de fanger og spiser byttedyr med smittedygtige larver. Desuden har voksne hunde som regel hvilende spolormelarver i kropsvævet. Når tæven bliver drægtig vågner larverne, og vandrer via navlestrengen til hvalpene i livmoderen. Hvalpene smittes også via modermælken, når de dier.

Bændelormene smitter via mellemværter og ikke direkte mellem hunde. Mellemværten indtager æggene, som udvikles til larver. Når hunden indtager mellemværten, udvikles larverne til voksne bændelorm i hunden. En mellemvært kan f.eks. være en mus eller en rotte. Lopper, rå fisk og råt slagteraffald kan også udgøre en mellemvært.

Hunde rammes i forskellig grad af orm alt efter alder, livsstil og miljø. Et tørt og regelmæssigt rengjort nærmiljø mindsker risikoen for smitte.

Tegn på let til middelsvær infektion med spolorm kan være afmagring, dårlig vækst, kedelig pels, træthed, dårlig appetit, opkastninger, slimet afføring og blodmangel. Især hos hurtigt voksende racer kan der ses vækstforstyrrelser. Kraftig infektion med spolorm viser sig ved opsvulmet bug, hoste og næseflåd. Dødsfald kan forekomme i sjældne tilfælde ved forstoppelse på grund af massive mængder af orm i tarmen.

​